Shaggy Toller's Famous Rusty
"Shaggy Toller's Famous Rusty". Går også under navnet Kaptajn Rusty
Danmarksmesterskaber i lydighed for tollere 2009
Vi har i løbet af vinteren 2008 trænet lydighed i tollerklubbens Sjællandskreds med Hardy som ankermand sammen med en trofast flok tollere heriblandt to af Rustys afkom : Mille og Sally. Det har faktisk været lidt af et familiefortagende, hvor farmand Rusty har været den rutinerede på banen og det har været utrolig sjovt at følge med i hans døtres udvikling.

Lørdag d. 9. maj 2009 skulle frugterne af vinterens træning så høstes ved Tollerklubbens lydighedsprøver i Vallensbæk.
Rusty vandt titlen som Danmarks mester i lydighed for tollere i klasse 1 og det var en virkelig dejlig oplevelse. Det gik rigtig godt under afvikling af prøven og jeg havde en god fornemmelse for et godt resultat.
Det blev jo heller ikke ringere af at Rustys datter Sally blev nr. 2 i samme klasse. Sally og Jesper gjorde en super god prøve så vi er stolte på deres vegne.
Tollerklubben Kreds Sjælland tog ialt fire 1. præmier i LP 1 med de fire bedste placeringer.
Det var ret imponerende og Hardy kunne ikke skjule sin stolthed over LP holdets gode resultater.

LP 1 klassevinder

Det var årets bedste trænings begivenhed i 2009.
Jeg var bare så stolt!


Den første sne i 2010

Kom så lige med ud og leg i den dejlige sne
Rusty tager en tur ud i haven og nyder at der er sne og kulde.


Vallensbæk Strand julen 2009

Vi har været et par ture på Vallensbæk Strand her i juleferien.
Rusty henter her lige sin dummy .

Første søndag i januar er der tradition for at mødes til nytårsgåtur i tollerklubbens Sjællands kreds ved Vallensbæk Strand.
Der var som sædvanlig et stort fremmøde søndag d. 3. januar selvom der var bidende koldt. Det er altid et dejligt syn at se en hel flok tollere i fuld fart langs med stranden og i vandet selvom det var koldt.

Jeg kan kun opfordre andre tollerejere til at deltage aktivt i de arrangementer og den træning, der bliver stablet på benene af kredsen.
Det er alt fra gåture rundt omkring på hundegenede steder i Københavns området, lydighedstræning, brugshundetræning, jagttræning.
Se kredsens hjemmeside for aktiviteter eller tollerklubbens hjemmeside


Vandhund - Kaptajn Rusty

Rusty følger med ud i båden, når mor og far står på vandski ude på Isefjorden.
Her tager vi lige en slapper på tømmerflåden.
Kaptajn Rusty (også kaldet Kaptajnen)elsker vandet og når redningsvesten bliver fundet frem så er det bare afsted med speedbåden. Her er der fin udsigt over hele Isefjorden, så der kan følges med alt der bevæger sig på vand og land.
Fra tømmerflåden kan han så selv svømme i land og vi har prøvet at svømme om kap, men Rusty kommer altid først.

Rusty blev faktisk først en rigtig vandhund i 4 års alderen. Han har altid gerne ville gå i vandet, men kun så længe han kunne bunde, så lige pludselig blev det interessant at svømme og nu kan han ikke få nok af det
.
 


Kaptajn Rusty

Rusty har lige overblikket over Isefjorden 


Sove i sengen
En heldig hund, som godt må sove i sengen hos mor.
Rusty er tit at finde i mors fodende

Rusty på Damhusengen

Rusty er den ukronede konge over Damhusengen og kender alle vuffer i nærmeste omegn.
Vi er en fast kreds, der mødes tidligt hver morgen, og lufter vores hunde uanset vejr og årstid.